Aflevering og afhentning

Aflevering og afhentningAflevering og afhentning:

Når barnet bliver afleveret og forældrene går, oplever vi, at både barnet og vi føler os mest trygge ved, at der bliver sagt farvel til barnet og en voksen fra Storkereden. Det samme ønsker vi, når barnet afhentes. Det er ligeså vigtigt, at I som forældre siger goddag og farvel til en voksen, så der ikke er tvivl om, hvornår børnehavens ansvar for barnet begynder og slutter. Hvis barnet afleveres eller hentes af en anden end jer forældre, skal personalet have besked.

For de nye børn kan afskeden være lidt svær i starten. I kan hjælpe jeres barn ved at signalere, at det er godt at komme i Storkereden. Mor / far skal på arbejde nu. Vi vil gerne hjælpe med at vinke. Undgå at trække afskeden ud, børnene bliver utrygge og ked af det, hvis I er usikre. Hvis jeres barn er ked af det, når I skal af sted, så tag af sted alligevel. Vi skal nok trøste og finde på noget, som barnet har lyst til. Ring evt. til os, når I er kommet på arbejde, så I ikke går og bekymrer jer hele dagen. Hvis jeres barn kan mærke, at I synes det er o. k. at komme i Storkereden, vil det også føle sig trygt.  Forældre skal respektere, at deres barn er en del af en stor gruppe. Dvs., at foregår der en aktivitet på afleverings/afhentningstidspunkt kan personalet ikke altid tilbyde en voksensnak eller at barnet skal vinke med en bestemt voksne.

Tilsvarende oplever vi tit, at børnene ikke lige har tid til at komme med hjem. Der kan det være en god ide at lade barnet lege færdig, mens det andre gange er vigtigt, at I er ”tydelige” forældre og I holder fast i jeres krav.


Aflevering og afhentningSovebørn:

Efter frokost er der mulighed for at få en lille middagslur, for børn der har brug for det – husk at aftale det med personalet.

Visits: 271